Den 28. september 2014 stod den på oprensning af Tjærbækken, dvs. fjernelse af grene og spærringer.
Tjærbækken er et tilløb til Gudenåen på sydsiden af åen ved Åbro. Tjærbækken er et meget rent vandløb, og en af de fineste og bedste opgangsbække i Gudenåsystemet, og af denne grund bruges den bl.a til naturvidenskabelig reference.
I 1987 fandt forskere vand af klasse A, og biologen - Jan Nielsen - har skrevet speciale herfra. Den gamle ørredstamme i Gudenåen bruger Tjærbækken som gydevandløb, og det er derfor et vigtigt gydevandløb i Gudenåsystemet. I 1984 opregnede man i en Rapport fra Gudenåkomiteen (Rapport nr.3 - Havørreden i Gudenåen) at antallet af opgangshavørred i Tjærbækken var på 78 og et skønnet antal smolt (havørredunger) på 358, jvf. s. 93. Yderligere fremgår det at Tjærbækken havde en beregnet opgang i procent af bestanden på 5,6 (jvf. s. 94), og man konkluderede dengang at det er af stor vigtighed fortsat at sikre havørreden gode gyde- og opvæskstmuligheder.
I 1992 fandt der imidlertid en forurening af åløbet sted, og det flød med døde bækørreder og enkelte døde moderfisk (havørreder), hvorimod insektlivet ikke tog skade, ifølge Per Jørgensen fra Aarhus Amts Miljøkontor. Biologen Peter Geertz, Ferskvandlaboratoriet kaldte det dengang "uheldigt og meget ødelæggende for de biologiske undersøgelser" og den daværende kasserer i Langå Sportsfiskerforening - Kaj Nielsen - kaldte det "en katastrofe!" Også i 1985 var der en forurening af åløbet.
Ib Weiss der var bestyrelsesmedlem i langåforeingen sidst i 90 erne og først i 00 erne (han døde i 2003) fik fjernet en del spærringer i bækken (der var 11 på et tidspunkt), og han samarbejdede med biologen Hans Martin Olsen om at sikre Tjærbækken således at oprensninger fandt sted og spærringer blev fjernet.
Vi nåede vi ikke at oprense hele bækken denne dag, men vi nåede et godt stykke op mod Houlbjerg, hvor jeg tror der stadig befinder sig en spærring.
Sjakket bestod af Karsten B. Olesen, Morten F. Jørgensen, Torben Andersen, Lars Kielsgaard og undertegnede, og vi fik alle sved på panden af dagens anstrengelser!
Morten Andersen
|
|
|
Fotograf: Morten Andersen |
|
Fotograf: Morten Andersen |
|
Fotograf: Morten Andersen |
|
Fotograf: Morten Andersen |
|
Fotograf: Morten Andersen |
|
Fotograf: Morten Andersen |
|
Fotograf: Morten Andersen |
|
Fotograf: Morten Andersen |
|
Fotograf: Morten Andersen |
|
Fotograf: Morten Andersen |
|
Fotograf: Morten Andersen |
|
Fotograf: Morten Andersen |
|
Fotograf: Morten Andersen |
|
Fotograf: Morten Andersen |
|
Fotograf: Morten Andersen |
|
Fotograf: Morten Andersen |
|
Fotograf: Morten Andersen |
|
Fotograf: Morten Andersen |
|
Fotograf: Morten Andersen |
|
Fotograf: Morten Andersen |