Restaurering af Elbækken.

Kilde: 17-10-2008 Lars Spey
Lørdag den 1. november og lørdag den 15. november afholder LSF restaurering af Elbækken. Formålet med restaureringen er at få etableret 2 store gydebanker i bækken, samt at sikre passage under Randers vej.

Da projektet omfatter en strækning på ca. 75 m af bækken har vi brug for mange hjælpere. Så hvis du kan afse en formiddag til at hjælpe vores havørreder så tilmeld dig hos Martin Knudsen på 86 41 29 60 eller på email: m.ms@mail.dk email-link inden 27 Oktober

Lørdag 1. november 9-12
Lørdag 15. november 9-12

Vi mødes på parkeringspladsen ved Dagsvad Auto kl 9. Parker venligst diskret.

Elbækken har et stort potentiale som gydevandløb. Den vil kunne producere mange vilde smolt hvert år, hvis forholdene var til det. Det skal vi hjælpe med at sikre.

Du kan læse mere om dette projekt i  den vedhæftede fil. Projektet er første etape af en helhedsplan for Elbækken, vi har udarbejdet i samarbejde med Randers kommune.

Så kom ud af busken og få jer tilmeldt, vi har brug for din hjælp

Vi ses
Spey