Nyheder |
klik her til Forsiden |
Nyheder |
En lille (morsom) advarsel! Kilde/Info fra: Morten Andersen den 2013-09-11 |
Undertegnede var en tur på rød zone i lilleåen i dag og fiske. Ret hurtigt Lykkedes det da også at fange en fin lille havørred på 50 cm. Jeg satte herefter min "laksegalge" om hovedet på fisken, satte en pæl i jorden, og ploppede fisken i åen, så den kunne blive afkølet ( jeg havde jo en lang dag foran mig endnu!). Efter lidt tid lyder der et plask - Fint, tænkte jeg, der er åbenbart flere derude, men Kurt Skovstjerne der stod og fiskede ud foran fisken, råbte herefter til mig, at det var odderen, der havde taget min fisk, og nu svømmede væk med den. Jeg troede det var hans spøg, men nej - odderen havde sgu´ taget fisken med laksegalge og det hele. Så hermed en lille advarsel - ovenstående, skal man altså IKKE gøre, hvis man vil have sin fisk med hjem. Skulle nogen iøvrigt finde en "laksegalge", med en grøn snor, og et stykke, fra et gevir som håndtag på brinken, hører jeg gerne fra dem - det kunne jo være det var den, odderen snuppede fra mig!
Knæk og bræk! Morten Andersen |
Slut paa siden End of page |